Bakteriekultur – vores liv i mikrobernes verden
Lyt med på en svimlende fortælling om menneskets samliv med mikroberne. Gennem reportager, interviews og lydkunst guider dine værter Marie Chimwemwe Degnbol og Cecilie Glerup dig rundt i vores samliv med de trillioner af bakterier, der lever i, på og ved vores kroppe. De seneste års mikrobiomforskning har vist, at de fleste mikrober er livsnødvendige for vores overlevelse, og at vi derfor skal tage os godt af dem. Men når vi kigger tilbage på historien har mennesket gennem flere hundreder år indædt bekæmpet mikrober, fordi de også kan gøre os syge. Samtidig har vi også arbejdet sammen med dem i forbindelse med hverdagens gøremål som madlavning, børnepasning og hygiejne – måske helt uden at vide det? Denne podcast undersøger, hvordan de usynlige liv hænger sammen med menneskenes liv. I fire tematiske afsnit spørger vi hvordan vores samliv har påvirket os historisk, biologisk, eksistentielt og politisk. Du kan høre om mikrober og mad, mikrober og sundhed, mikrober og forældreskab og om kunsten at få øje på de usynlige væsner. Podcastserien er udgivet af Medicinsk Museion og støttet af Veluxbevillingen ”Microbes on the Mind” og Novo Exellence centeret Center for Basic Metabolic Research Københavns Universitet. Produktion, tilrettelæggelse, manuskript, klip, lyddesign og værtsskab af Marie Chimwemwe Degnbol og Cecilie Glerup. Musik af Andreas Markus. Lydkunst af Tine Friis og Eduardo Abrantes. Baum & Leahy, Sofie Birch og Maria Brænder. Mastereret af Nikolaj Dalsgård. Grafik af Tirsdag Ohrt.
Episodes
Monday Jul 18, 2022
Monday Jul 18, 2022
Surdejsbrød, yoghurt, øl og spegepølse - mikroberne arbejder, når der skal laves mad til os mennesker. Processen kaldes fermentering og her bruger mennesker aktivt mikrober til at gøre maden holdbar og give den smag. Dette første afsnit handler om, hvordan fermenteret mad påvirker vores daglige liv, men også hvordan fermentering bliver brugt i politiske bevægelser mod et – måske – mere bæredygtigt fødevaremarked.
Hør fødevareetnolog Andrea Wiszmeg fortælle, hvordan fermentering er en madtrend i tiden, selvom traditionerne med at styre mikroberne for at få maden til at holde sig går langt tilbage. Tidligere NOMA-kok David Zilber fortæller om fødevarekemi og fødevarekriser, mens fermenteringsaktivisten Ask Katleff håber på en fødevarerevolution. Pescetar Andreas Marcus og lektor Karin Tybjerg beretter om kostomlægning, surdej og følelser fra deres daglige køkkener. Værterne Marie Chimwemwe Degnbol og Cecilie Glerup guider dig igennem buffeten af indslag.
Bag podcastenPodcastserien er udgivet af Medicinsk Museion og støttet af Veluxbevillingen ”Microbes on the Mind” og Novo Exellence centeret Center for Basic Metabolic Research Københavns Universitet. Produktion, tilrettelæggelse, manuskript, klip, lyddesign og værtsskab af Marie Chimwemwe Degnbol og Cecilie Glerup. Musik af Andreas Markus. Lydkunst af Tine Friis og Eduardo Abrantes. Baum & Leahy, Sofie Birch og Maria Brænder. Mastereret af Nikolaj Dalsgård. Grafik af Tirsdag Ohrt.
MedvirkendeLektor og surdejsindehaver: Karin TybjergFødevareetnolog: Andrea WiszmegMusiker og pescetar: Andreas MarkusKok: David ZilberFermenteringsaktivist: Ask Katzeff
Thursday Aug 25, 2022
Thursday Aug 25, 2022
Menneskekroppen er hjem for milliarder af mikrober. De fleste hjælper os med at holde os sunde og raske, mens nogle få kan være dødbringende. I dette afsnit undersøger podcasten Bakteriekultur, hvilken betydning mikrobiomforskningen har for vores forståelse af bakterier og sundhed.
Lyt med når Adam Bencard fra Medicinsk Museion fortæller om udviklingen i vores forhold til mikroberne gennem de sidste 200 år, og professor Oluf Borbye Pedersen beretter, hvordan forskning i især tarmens mikrober de sidste 20 år har vendt op og ned på forestillingerne om sundhed og bakterier. Forsker Joana Formosinho fortæller om sine ideer til mikrobevenlige hospitaler direkte fra foyeren på Rigshospitalet, mens diætist og alternativ behandler Adina Bier slår et slag for sammenhængen mellem en god fordøjelse og en god sindstilstand. Psykolog Tine Friis fortæller om vigtigheden af at have et sprog for de følelser, der sidder i maven. Værterne Marie Chimwemwe Degnbol og Cecilie Glerup bringer dig rundt i den fagre nye sundhedsverden.
Bag podcastenPodcastserien er udgivet af Medicinsk Museion og støttet af Veluxbevillingen ”Microbes on the Mind” og Novo Exellence centeret Center for Basic Metabolic Research Københavns Universitet. Produktion, tilrettelæggelse, manuskript, klip, lyddesign og værtsskab af Marie Chimwemwe Degnbol og Cecilie Glerup. Musik af Andreas Markus. Lydkunst af Tine Friis og Eduardo Abrantes. Baum & Leahy, Sofie Birch og Maria Brænder. Mastereret af Nikolaj Dalsgård. Grafik af Tirsdag Ohrt.
MedvirkendeHistoriker og filosof Adam BencardMikrobiomforsker Ole Borbye PedersenBiolog interdisciplinær forsker Joana FormosinhoForsker og psykolog Tine FriisDiætist og alternative behandler Adina Bier
Thursday Sep 01, 2022
Thursday Sep 01, 2022
Måske tænker du ikke så meget over det som nybagt forælder. Men en god del af børnepasning handler om at holde børn væk fra dårlige mikrober og udsætte dem for de gode. Fx når vi skolder sutteflasker, tørrer snotnæser eller hælder en portion ymer op. I dette afsnit undersøger vi, hvordan bakterielivet påvirker os som forældre.
Vi hører Professor Oluf Borbye Pedersen fortælle om, hvordan bakterier arves og udveksles fra mor til barn. Stine Lindberg fortæller, hvordan hun lavede en DIY vaginalpodning på sit nyfødte barn, og vi overvejer, hvordan trends som både vaginalpodninger og d-dråber med probiotika påvirker vores måde at være forældre på. Et par nybagte mødre fortæller om dagligdagens kvaler med at holde mikrober og børn adskilt. Sidst er der et feministisk indspark af forfatter Ida Marie Hede, der gentænker kernefamilien som et myldrende økosystem. Værterne Marie Chimwemwe Degnbol og Cecilie Glerup sørger for, at alle indslag nedkommer både nænsomt og kyndigt.
Bag podcastenPodcastserien er udgivet af Medicinsk Museion og støttet af Veluxbevillingen ”Microbes on the Mind” og Novo Exellence centeret Center for Basic Metabolic Research Københavns Universitet. Produktion, tilrettelæggelse, manuskript, klip, lyddesign og værtsskab af Marie Chimwemwe Degnbol og Cecilie Glerup. Musik af Andreas Markus. Lydkunst af Tine Friis og Eduardo Abrantes. Baum & Leahy, Sofie Birch og Maria Brænder. Mastereret af Nikolaj Dalsgård. Grafik af Tirsdag Ohrt.
MedvirkendeHistoriker og filosof Adam BencardMikrobiomforsker Ole Borbye PedersenKonsulent og mor til kejserfødt: Stine LindbergForfatter Ida Marie HedeMødre Lene og Maria
Thursday Sep 08, 2022
Thursday Sep 08, 2022
Noget af det mærkeligste ved mikroberne er, at de på en gang er meget magtfulde og helt usynlige. Men der er faktisk masser af mennesker som forsøger at gøre dem synlige. I dette afsnit undersøger vi, hvordan de bittesmå liv bliver afbildet. Forskere har udviklet flere teknologier til at gøre mikrobernes gøren og laden synlig, mens kunstnere fortolker deres verdener i lyd og billeder. Aviser og blade prøver at lave enkel grafik, når læserne skal forstå sammenhængen mellem mennesker og bakterier. Man siger, at et billede siger mere end 1000 ord, så nu undersøger podcasten, hvordan afbildninger af mikrober påvirker vores forhold til dem?
Vi besøger videnskabshistoriker Karin Tybjerg på Medicinsk Museion, som viser os tidlig mikroskopteknologi. Forsker Louise Whiteley fortæller om, hvordan hverdagens billeder af mikrober påvirker vores forestillinger om de små liv, mens kunsterduoen Baum & Leahy inviterer på mikrobemeditation. Læge, Trine Nielsen, skildrer, hvordan ny DNA-teknologi skaber data-kaos for forskerne og så hører vi en masse stemmer om deres personlige forhold til kroppens mikrober. Værterne Marie Chimwemwe Degnbol og Cecilie Glerup tegner det store billede mellem indslagene.
Bag podcastenPodcastserien er udgivet af Medicinsk Museion og støttet af Veluxbevillingen ”Microbes on the Mind” og Novo Exellence centeret Center for Basic Metabolic Research Københavns Universitet. Produktion, tilrettelæggelse, manuskript, klip, lyddesign og værtsskab af Marie Chimwemwe Degnbol og Cecilie Glerup. Musik af Andreas Markus. Lydkunst af Tine Friis og Eduardo Abrantes. Baum & Leahy, Sofie Birch og Maria Brænder. Mastereret af Nikolaj Dalsgård. Grafik af Tirsdag Ohrt.
MedvirkendeLektor og videnskabshistoriker, Karin TybjergLektor i videnskabskommunikation, Louise WhiteleyKunstnerduoen, Baum & LeahyPhD og læge, Trine Nielsen
Your Title
This is the description area. You can write an introduction or add anything you want to tell your audience. This can help potential listeners better understand and become interested in your podcast. Think about what will motivate them to hit the play button. What is your podcast about? What makes it unique? This is your chance to introduce your podcast and grab their attention.