Thursday Sep 01, 2022

# 3 Fødselsdagsgaven fra mor

Måske tænker du ikke så meget over det som nybagt forælder. Men en god del af børnepasning handler om at holde børn væk fra dårlige mikrober og udsætte dem for de gode. Fx når vi skolder sutteflasker, tørrer snotnæser eller hælder en portion ymer op. I dette afsnit undersøger vi, hvordan bakterielivet påvirker os som forældre.

Vi hører Professor Oluf Borbye Pedersen fortælle om, hvordan bakterier arves og udveksles fra mor til barn. Stine Lindberg fortæller, hvordan hun lavede en DIY vaginalpodning på sit nyfødte barn, og vi overvejer, hvordan trends som både vaginalpodninger og d-dråber med probiotika påvirker vores måde at være forældre på. Et par nybagte mødre fortæller om dagligdagens kvaler med at holde mikrober og børn adskilt. Sidst er der et feministisk indspark af  forfatter Ida Marie Hede, der  gentænker kernefamilien som et myldrende økosystem.  Værterne Marie Chimwemwe Degnbol og Cecilie Glerup sørger for, at alle indslag nedkommer både nænsomt og kyndigt.

Bag podcasten
Podcastserien er udgivet af Medicinsk Museion og støttet af Veluxbevillingen ”Microbes on the Mind” og Novo Exellence centeret Center for Basic Metabolic Research Københavns Universitet. Produktion, tilrettelæggelse, manuskript, klip, lyddesign og værtsskab af Marie Chimwemwe Degnbol og Cecilie Glerup. Musik af Andreas Markus. Lydkunst af Tine Friis og Eduardo Abrantes. Baum & Leahy, Sofie Birch og Maria Brænder. Mastereret af Nikolaj Dalsgård. Grafik af Tirsdag Ohrt.


Medvirkende
Historiker og filosof Adam Bencard
Mikrobiomforsker Ole Borbye Pedersen
Konsulent og mor til kejserfødt: Stine Lindberg
Forfatter Ida Marie Hede
Mødre Lene og Maria

Comments (0)

To leave or reply to comments, please download free Podbean or

No Comments

Copyright 2022 All rights reserved.

Podcast Powered By Podbean

Version: 20240320